Лингвофорум

Цитировать1. Sprogstudium og sprogteori. — Sproget — mennesketalen — er en uudtømmelig rigdom af mangfoldige værdier. Sproget er uadskillelig knyttet til mennesket og følger ham i al hans færd. Sproget er det redskab hvormed mennesket former tanke og følelse, stemning, stræben, vilje og handling, det redskab hvormed han paavirker og paavirkes, menneskesamfundets sidste og dybeste forudsætning. Men ogsaa menneskeindividets sidste uundværlige redningsplanke, hans tilhold i ensomme stunder, hvor sindet brydes med tilværelsen, og konflikten udløses i digterens, tænkerens, grublerens monolog. Før vor bevidstheds første opvaagnen har sproget lydt omkring os, parat til at svøbe sig om tankens første spæde spire, og til uløseligt at følge os gennem livet, fra dagliglivets jævne færden ind til vore sublimeste og intimeste øjeblikke, hvorfra dagliglivet netop gennem sprogets erindrende fastholden laaner varme og styrke. Ikke en ydre følgesvend er sproget, men en traad tvundet dybt i menneskesindet, individets, slægtens nedfældede mindeskat og vaagent erindrende, manende samvittighed. Talen er personlighedens kendemærke paa godt og ondt. Hjemegnens kendemærke. Nationens. Menneskehedens adelsmærke. Saa uløseligt er sproget voxet indvendig fra i personligheden, hjemegnen, nationen, menneskeheden og livet selv, at man imellem kan fristes til at spørge, om sproget er et blot spejlbillede af alt dette, eller om sproget ikke direkte er alle disse ting: selve hjertebladet i deres væxt.